Forfatter: wp_update-1723451926

Trafalgar Square er Englands midtpunkt på mere end én måde. I pladsens sydlige ende ligger det tidligere Charing Cross. Det punkt hvorfra alle afstand til London blev målt. For lang tid siden er dette ”kryds”, som blev opført af Edward I i 1290 til ære for sin hustru Eleanor, dog blevet erstattet af en statue af Charles I siddende på en hest.

Den store konstruktion blev færdiggjort i 1845 og har efterfølgende nydt stor popularitet. Desuden bliver det store pizza-formede areal ofte anvendt i forbindelse med politiske demonstrationer.

Mesterværket på pladsen er dog uden tvivl den store statue af Lord Nelson. Hele pladsen blev designet som en hyldest til Nelsons militære sejr under Slaget ved Trafalgar i 1805. Her kan man også se fire store løver i bronze udformet af Landseer. Løverne er placeret ovenpå kæmpestore granitsokler.

Statuen og andre bygningsværker i området var tidligere hjem for store flokke af duer. I forlængelse af et projekt, der skulle nedsætte antallet af fugle, er flere af disse blevet renoveret. Det var dog et kontroversielt projekt, da fuglene i sig selv også var en populær attraktion.

Foruden at fungere som vejkryds for flere store kørebaner er der også meget andet at se på pladsen. Overalt er der springvand designet i den Neo-klassiske stil, som nærmest dannede skole for, hvordan offentlige pladser skulle se ud i flere årtier.

På pladsens nordlige side ligger National Gallery, som er et af verdens fremmeste kunstmuseer. Foruden sin enorme samling af malerier er bygningen i sig selv et kunstværk.

Øst for pladsen ligger St. Martins-in-the-Fields kirke. Mod syd ligger Whitehall og mod øst ligger South Africa House med sin fantastiske udstilling af afrikanske dyr.

For besøgende ved juletid er trætændingsceremonien værd at tage med. Traditionen har fundet sted siden 1947. Hvert år sender Norge en kæmpe rød- eller ædelgran til London for at vise briterne deres taknemmelig for støtten under Anden Verdenskrig. Træet bliver rejst og pyntet, og Oslos borgmester tænder træet sammen med Westminsters borgmester.

I kort afstand fra Trafalgar Square venter andre spændende oplevelser som f.eks. Churchill Museum og Downing Street nr. 10 (premiereministerens hjem siden 1732). Besøg også Doktor Johnsons (forfatter og ophavsmand til det første britiske leksikon) hus og British Museum, som rummer et af verdens største samlinger af kulturgenstande.

Igennem hele sin omtumlede historie har The National Gallery i London formået at bevare sin rolle som en af Verdens bedste kunstsamlinger.

Som udgangspunkt havde samlingen ingen kongelige værker, men startede ud med at erhverve sig sølle 38 malerier fra boet efter den afdøde finansmand J. J. Angerstein. The National Gallery havde til huse i hans hjem i Pall Mall nr. 100 i de første 10 år. Først i 1824 åbnede galleriet for offentligheden.

Idet ledelsen syntes, at museet var for fyldt med besøgende og dårligt passede til udstilling af malerier, lykkedes det den at overtale parlamentet til at sponsorere et nyt hjem i nærheden af Trafalgar Square. Flytningen gik godt og samlingen blev hurtigt større.

I løbet af sine første 30 år fremviste galleriet primært italienske malerier fra det 15. og 16. århundrede. Mange af disse malerier kan stadig opleves i museet. Men i løbet af årtierne er samlingen vokset til også at omfatte repræsentanter fra 1250 til 1900 efter Kristi fødsel. Selvom museet stadig har værker fra starten af det 20. århundrede, blev der i 1996 taget en beslutning om ikke at købe flere værker fra post 1900, hvilket har medført mange handler med Tate Britain.

Værkerne, der i dag skal tælles i tusinder, dækker mange af de helt store navne men også hundredvis af mindre kendte kunstnere. Her skal navnes Rembrandts selvportræt fra da han var 34 år gammel og Da Vincis Jomfru og barn med Sankt Anne og Sankt John. Desuden kan man opleve værker af Titian, Raphael, Vermeer, Holbein, Botticelli, Valásquez og Canaletto.

Som nævnt er der også meget senere værker at beundre. Cézannes ”Les Grandes Beigneuses” hænger i museet. Og hvilket museum ville være fuldendt uden en Monet med åkander eller en Renoir som f.eks. ”Paraplyerne”?

Men uden tvivl er nogle af det mest kendte værker i galleriet Van Eyck Arnolfini-portrættet, som findes i næsten enhver bog om kunsthistorie. Også J. M. W. Turners ”The Fighting Temeraire” og Van Goghs ”Solsikker” skal nævnes.

Der har kun været få større tilføjelser til bygningen indtil Sainsbury Wing i 1991. Det var en kontroversiel beslutning, men kunst skal jo helst være kontroversiel. Denne tilbygning er moderne, men alligevel ikke så stor en kontrast som I. M. Pei-tilbygningen til Louvre.

I 2004 fik museet en ny indgang ved grundplanet ved Trafalgar Square som en del af East Wing-projektet. Lige i nærheden, og teknisk set som en del af udstillingen, ligger National Portrait Gallery. Denne separate bygning huser mange af Storbritanniens bedste portrætter fra det 15. til det 20. århundrede.

Det er nemt at komme til The National Gallery og National Portrait Gallery via undergrundsbanen (the tube). Stå af ved Charing Cross Station.

Hvor Regent Street og Shaftesbury Avenue mødes, ligger et trapezformet område nær Londons West End. Dette verdenskendte område går under navnet Piccadilly Circus.

Et lidt spøjst navn til et område, som rent faktisk ikke har et cirkus at byde på. Mindre mystisk bliver det ikke af, at ordet ”cirkus”, i henhold til de gamle romerske byplanlæggere, betegner et rundt byområde, hvor flere gader mødes i en cirkel. Denne særhed passer dog meget godt til Piccadilly, da dette område af hovedstaden tiltrækker mange forskelligartede personligheder i en i forvejen anderledes by.

Piccadilly Circus byder på pubber, monumenter, butikker og ikke langt herfra ligger West Ends teatre. I stil med New Yorks Times Square er her masser af trafik og store menneskemængder og om aftenen helt neonoplyst.

Kendt under sit nuværende navn allerede i 1743 blev dette trafikknudepunkt skabt i 1819 og har sat sine spor i historien. Der er springvandet Shaftesbury med en statue af Anteros i toppen. Det er den første statue støbt i aluminium. I slutningen af 1980’erne blev springvandet flyttet fra sin centrale placering til det sydvestlige hjørne af knudepunktet. Evening Standard anvender et billede af den nøgne statue i sit layout.

Husk også at opleve Reduced Shakespeare Company som har optrådt i Criterion Theater siden 1995. Deres specialitet er en lynhurtig og meget improviseret opførelse af Shakespeares samlede værker på 97 minutter. Teatret med 600 siddepladser har ofte udsolgt, så det anbefales at bestille forud.

Det surrealistiske show står meget godt i tråd med områdets generelle atmosfære. For de der er interesseret i mere traditionelle stykker, anbefales West Ends teatre nogle få minutters gang derfra. Her kan du opleve, det bedste Londons teatre har at byde på. Mange af de opførte stykker bliver senere vist på Broadway.

På den nordøstlige side findes London Pavilion, som blev opført som en musikscene i 1859. Stedet blev dog grundet Shaftesbury Avenue delt i to i 1885. Der blev opført en ny bygning til formålet i 1923. Bygningen blev sågar oplyst af elektriske billboards, hvilket var et særsyn på den tid. Grundet en ombygning i 1986 blev den oprindelige facade bevaret og området blev omdannet til et shoppingmekka. Senere blev det forbundet til det nærliggende Trocadero Centre.

Såvel Virgin Megastore som konkurrenten HMV har butikker her. Lillywhites, som er stor forhandler af sportsudstyr, ligger her også – faktisk siden 1925. Under konstruktionen ligger undergrundsbanen (the tube).

I området er der også rigeligt med pubber at vælge imellem. Det tilrådes dog at være selektiv, da nogle ikke er særlig gæstfrie overfor turister. Mens du har fokus på turistattraktioner, bør du også opleve den gigantisk store buede TV-skærm. End ikke Times Square kan konkurrere med denne.

Siden grundlæggelsen i midten af det 19. århundrede har Natural History Museum i London fremvist en af de største og mest forskelligartede udstillinger i Verden. Dinosaurudstillingen er verdenskendt, men museet byder også på en række andre højdepunkter, som er et besøg værd.

Alene bygningsværket er hele turen værd. Det italienske renæssance design stod færdig i 1880. Det ligner lige så meget en katedral i gotisk stil som et museum. Udvendigt er bygningen smykket med udskæringer, som afspejler indholdet inde i museet.

Indvendigt fremvises objekter helt tilbage fra 1750 men også mange nutidige ting. Den originale udstilling udsprang af testamentet efter Dr. Sloane, som var Dronning Annes læge. Den bestod af bøger, tørrede planter, udstoppede dyr, menneskeskeletter og meget andet. Den blev overført fra sin oprindelige placering i Montague House, hvor den havde haft til huse i mere end 100 år. Udstillingen, som oprindeligt var en del af British Museum, voksede og krævede til sidst sin helt egen bygning.

I takt med at opdagelsesrejsende og naturforskere bragte arter med hjem fra deres rejser, måtte museet udvide i det 19. århundrede og indeholdt på det tidspunkt den største samling af dinosaurer i Verden. Diplodocus-skelettet, som blev rejst for mange år siden, er den dag i dag et af udstillingens mest markante symboler i Waterhouse Way.

I dag er udstillingen sågar blevet animeret, idet flere af reptilerne vises i animationsfilm. T-Rex viser sit glubske tandsæt i bevægelse, mens velocipratorer kæmper mod oviraptorer. Besøgende kan få en god fornemmelse af, hvordan dinosaurerne lød, så ud og bevægede sig.

Ud af de flere millioner arter er nogle af de ældste dog stadig de mest spektakulære. Mineraludstillingen indeholder en række kvarts, ædelstene og andre stene, som blænder øjet og hjernen. Alene variationen vil få både børn og vokse til at spærre øjnene op.

Men udstillingen byder på meget mere action end bare sten. Der er en flydende blæksprutte (konserveret fra en levende art som blev fanget på Falklandsøerne), som er 8 meter lang og stadig ser meget livagtig ud. Der er også vulkaner i udbrud i lille skala og simulerede jordskælv, som giver en god fornemmelse af, hvor dynamisk Jorden er.

Besøgende kan også få et godt indblik i såvel dyr som mennesket. Der udstilles rigtig mange skeletter. Oplev også Human Biology Gallery som giver besøgende mulighed for at gå igennem et kammer, der simulerer en fødsel. Se også resterne af en 25 meter lang blåhval, som er hængt op i en af afdelingerne.

Det nye Darwin Centre fremviser 22 millioner eksemplarer, hvoraf mange blev indsamlet af den berømte naturforsker under hans rejser. Der er blandt andet en frø fra Seychellerne og en komodovaran. Lige i nærheden kan man opleve Creepy Crawlies Gallery. Blandt krybene i denne afdeling er en gigantisk skorpion, som kan sætte en skræk i livet på både børn og voksne.

Flere af udstillingerne giver mulighed for direkte berøring med objekterne og mulighed for at få en snak med de forskere, som studerer dem.

Natural History Museum er let tilgængelig via undergrundsbanen (the tube). Stå af ved South Kensington.

London er en historisk by fyldt med fantastiske kirker, monumenter, kunst og historiske museer. At gå på opdagelse i naturen i storbyen virker således ikke som et oplagt valg. Ikke desto mindre huser London en af verdens ældste zoologiske haver og et af de nyeste akvarier.

London Zoo
London Zoo blev grundlagt i 1828 med henblik på at holde dyr i videnskabens navn (på den tid kunne Storbritannien rose sig af at have nogle af verdens fremmeste naturforskere). Først 20 år senere blev haven åbnet for offentligheden. Det blev hurtigt en stor succes.

De fleste besøgende havde aldrig før set eksotiske dyrearter som flodheste, gorillaer eller for den sags skyld pingviner. I dag er der naturligvis endnu flere ting at opleve. Foruden den interessante victorianske byggestil kan man opleve flere hundreder dyrearter i haven. Der lever alt fra kobraer til Komodovaraner og Partulasnegle. Reptilhuset åbnede i 1849 og insekthuset slog dørene op i 1881. Mere moderne anlæg er blevet tilføjet i årenes løb som f.eks. Round House (1933), hvor der lever gorillaer og pingvinpoolen (Penguin Pool) hvor mange pingviner har boltret sig siden 1934. Pingvinerne er dog efterfølgende blev flyttet til et nyt anlæg.

Ifølge nogle standarder kan Snowdon Aviary (voliere) fra 1964 virke gammeldags, men er alligevel en af hovedattraktionerne. Her kan besøgende vandre rundt og nyde utallige eksotiske fuglearter. En vindeltrappe og en bro over et lille vandløb udgør de perfekte beroligende omgivelser at betragte fugle i. Vær opmærksom på næsehornsfuglen som gør opmærksom på sig selv, når besøgende trænger ind på dens territorium.

Mappin Terraces er også en af favoritterne. Her er bygget et kunstigt bjerg, hvor der bor bjørne og nedenunder ligger et imponerende akvarium. Også Meet the Monkeys tiltrækker mange nysgerrige blikke – både fra børn og voksne. Egernaben flyttede ind i 2005 og blev hurtigt meget populær. Anlægget tager meget nøje højde for det naturlige bolivanske regnskovsområde, den kommer fra.

London Zoo åbnede for nylig op for muligheden for, at byens indbyggere kan ”adoptere” havens dyr. Mod betaling kan de få lov til at tage sig af pingviner og andre dyr under opsyn af uddannede dyrepassere.

London Zoo ligger cirka 10 minutters gang fra Camden Station i Regents Park.

London Aquarium
På den anden side af byen ligger en af de nyeste dyreattraktioner i området. London Aquarium åbnede i 1997 og tiltrækker fortsat mange besøgende med sine mere end 350 dyrearter. To store bassiner dækker i alt to etager og er hjem for rokker, som man kan ”kæle for”. Mange mener, at de rent faktisk holder af samværet Heldigvis er piratfiskene i akvariet ikke så nemme at komme i kontakt med. Selvom de nok også ville kunne lide samværet …

London Aquarium et lettilgængelig via undergrundsbanen (the tube). Stå af ved Westminster lige på den anden side af Houses of Parliament.

Hyde Park i London er nok mest kendt for Speaker’s Corner, hvor almindelige borgere kan stille sig op på en kasse og ytre deres politiske meninger, til de der gider at lytte. Parken har dog meget mere at byde på.

Det landområde, som i dag udgør parken, erhvervede Henry VIII sig fra Westminster Abbeys munke i 1536. Han anvendte parken til jagt.

Parken blev først gjort tilgængelig for offentligheden af Kong James I. I det 17. århundrede blev parken delt op af Serpentine – en inddæmmet flod som skulle danne en kunstig sø. Idéen til søen blev skabt af Kong George II’s hustru, som var en ivrig gartner. Sejlads på søen er den dag i dag en populær aktivitet.

Parken ligger mellem Bayswater Road mod nord og Knightsbridge mod syd med Park Lane mod øst og Kensington Gardens mod vest. Den er lettilgængelig via Londons undergrundsbane (the tube). Husk at stå af på Hyde Park Corner Station.

Hyde Park er formentlig den ældste park i London, og de i alt 140 hektarer indbyder til en afslappet gåtur. Man kan sågar opleve parkens kirkegård for kæledyr og om sommeren lytte til søndagskoncerter.

I det nordøstlige hjørne, for enden af Oxford Street, ligger den kendte Marble Arch. Den blev oprindeligt bygget som portåbning til Buckingham Palace, men blev flyttet til parken i 1851.

I Hyde Park dyrkes der sport i stor stil. Heriblandt tennis (6 baner og desuden mulighed for omklædning), bowling og spontant opståede fodboldkampe. Der er også noget for de små i form af “The Magenge”, som ligger for enden af sportspladsen og er en legeplads for børn.

Tæt ved parken ligger Four Seasons Hotel Bar, hvor man kan få slukket tørsten efter dagens aktiviteter i fantastiske omgivelser. Prøv også Conservatory i Lanesborough som er et rigtig godt spisested med pianobar.

For de som er til lidt mere action, kunne alternativet være Met Bar på Metropolitan Hotel. Selvom de kendte ikke kommer der så meget længere, er det stadig et populært sted. Højlydt underholdning og masser af glade gæster finder man på Rose & Crown pub i Mayfair – et besøg værd. Så er der naturligvis også Colony Club for spillefuglene. Afslutningsvis skal nævnes Petrus på Berkeley Hotel. Det er et formidabelt spisested, som fortjener sin omtale i Michelinbogen.

Buckingham Palace er en af Londons mest populære turistattraktioner, selvom slottet stadig fungerer som det officielle residens for det engelske monarki. Sådan har det faktisk været siden Dronning Victorias udpegelse i 1837.

Store dele af bygningsværket blev konstrueret allerede i 1703 til Hertugen af Buckingham. Buckingham House (som det hed på den tid) blev købt af George III i 1762. Han anvendte stedet som privatbolig. I løbet af de følgende 75 år blev huset udvidet til at være trelænget med en central gårdsplads.

På et tidspunkt følte Dronning Victoria behov for at udvide med nogle helt essentielle værelser som f.eks. en balsal, et børneværelse og et antal gæsteværelser. Desuden blev Marble Arch flyttet til Hyde Park, hvor det stadig kan opleves i nærheden af Speakers Corner. Med sin nye vægfacade i Portland sten gennemgik paladset sin sidste store forandring i 1913.

Paladset benyttes som sagt stadig til beboelse men desuden også til kontorer og bliver besøgt af mere end 50.000 gæster og diplomater om året. Ikke desto mindre er flere områder af paladset åbent for offentligheden.

I løbet af august og september åbnes der for gæster til vestfløjen, hvor de statelige værelser kan beskues. På andre tidspunkter af året åbnes der for andre dele af paladset, hvor turister kan se spektakulære smykker, kjoler, møbler og naturligvis selve bygningsværket.

Queens Gallery i nærheden af Royal Mews (opstalding og senere garage) er åben året rundt og viser en konstant skiftende udstilling af objekter ejet af ”den britiske nation”. Her kan man opleve originale malerier af Rubens, Vermeer, Canaletto og andre store kunstnere.

Royal Mews er også åben for offentligheden. Her kan man se 30 heste og den forgyldte statelige karet. Den 4 ton tunge karet trækkes af 8 heste og anvendes ved kroninger og andre statelige begivenheder.

Uden for paladset indbyder den 40 hektar store park til en gåtur blandt særdeles velplejede blomster, buske og en sublim udsigt over søen.

Den største attraktion er naturligvis selve vagtskiftet, eller som det også kaldes – Guard Mounting. I deres traditionelle røde uniformsfrakker og deres særprægede hjelme holder vagter uvedkommende for døren. De er specialtrænet i at undgå interaktion med de mange besøgende, som forsøger at distrahere dem.

Guard Mounting ceremonien gennemføres kl. 11.30 og varer cirka 45 minutter. Det aflyses dog nu og da grundet vejrlig.

Paladset tilgås nemt via undergrundsbanen (the tube). Green Park ligger lige nord for Buckingham Palace og Victoria Station og St. James Park Station ligger syd for paladset.

Der er gratis adgang til de fleste museer i London. Dette gælder også for British Museum. Til enkelte begivenheder og specielle udstillinger skal man dog købe billet. Men selvom det var den dyreste attraktion i byen, ville det være alle pengene værd. Museet indeholder millioner af kunstgenstande fra hele verden og fra alle tidsperioder og bliver ofte udråbt som Londons primære turistattraktion.

Denne institution har i mere end 250 år givet de besøgende mulighed for at opleve historien på nærmeste hold. Museet blev berømt for at udstille væsentlige kulturelle kunstgenstande allerede i 1801, da det købte Rosetta-stenen. Denne ældgamle stenplade, som i dag udstilles udendørs, indeholder ægyptiske og græske skrifttegn fra den ptolemæiske periode cirka 200 år før kristus. Det var et af de første værktøjer, der blev anvendt til at tyde det gamle Ægyptens hieroglyffer.

I samme tema findes desuden en stor samling mumier placeret i farverige sarkofager samt skulpturer fra det mest af Mellemøsten. Der udstilles også en række dyremumier, som ofte blev begravet sammen med herskerne.

Det gamle Grækenland er også godt præsenteret i form af fragmenter fra mouselæet Halikarnassos, selvom denne sektions højdepunkt uden tvivl er de berømte Elgin marmorkugler. De blev købt af Lord Elgin i 1816 af en tyrkisk sultan (som herskede over Grækenland på det tidspunkt). De var en gang en del af Parthenon, men hører i dag hjemme i Duveen Gallery.

Fra en periode lang tid før romernes invasion af Storbritannien findes en genstand kaldet ”tørvemosemanden”. Den blev fundet af arkæologer i en tørvemose i Cheshire. Liget af denne uheldige person fra det 1. århundrede menes at være offer for en rituel ofring.

Genstande med oprindelse langt udenfor Europas grænser kan også opleves. Der vises eksempler på 10.000 år gamle artifakter fra Amerikas oprindelige indianere. Se også Aainsbury African Galleries som udstiller elfenben, guld og gamle træmasker. I Korean Foundation Gallery findes adskillige porcelænartifakter fra Asien.

Sørg desuden for ikke kun at fokusere på de udstillede genstande men også deres ”skal”. Bygningen og flere af udstillingslokalerne er i sig selv kulturelle artifakter, som er et kig værd. Her skal nævnes den gamle græske facade og det runde læseværelse (Reading Room) fra det 19. århundrede.

Det er nemt at komme til British Museum via Londons undergrundsbane (the tube). Stå af på Russell Square.

Besøg British Museum online.