Rekruttering af kandidater fra London: executive search og reglerne efter Brexit

At finde den helt rette medarbejder er en af de vigtigste opgaver i enhver virksomhed. Når de rigtige kvalifikationer er svære at finde i Danmark, kigger flere virksomheder ud over landets grænser – og her er London en af de byer, der oftest kommer på tale. Byen er et stort knudepunkt for finans, teknologi og mange specialiserede fag, og arbejdskulturen minder på flere måder om den danske. Efter Brexit er reglerne for at ansætte briter dog ændret markant, og det er afgørende at kende forskellen på at rekruttere inden for og uden for EU.

Hvad er executive search?

Executive search – på dansk ofte kaldet headhunting – er en specialiseret form for rekruttering. Den bruges typisk til at besætte ledelses-, specialist- og nøglestillinger, hvor det er særligt vigtigt at ramme den helt rigtige profil.

I modsætning til et almindeligt jobopslag, hvor virksomheden venter på, at kandidater selv søger, opsøger man ved executive search aktivt de rette personer – også dem, der ikke er aktivt jobsøgende i forvejen. Processen dækker som regel alle led i en rekruttering:

• Kortlægning – analyse af behovet og identifikation af mulige kandidater.
• Kontakt og interview – den første dialog med og vurdering af profilerne.
• Uddybende dialog – de bedst egnede kandidater præsenteres for virksomheden.
• Afsluttende handlinger – forhandling, beslutning og opfølgning på den valgte kandidat.

Mange virksomheder får hjælp udefra til en executive search, fordi en vellykket proces kræver både erfaring, et stort netværk og tid. En grundig rekruttering er værd at prioritere, for medarbejderne er i sidste ende virksomhedens vigtigste ressource.

Derfor er kandidater fra London interessante

Der er flere grunde til, at netop London ofte indgår i en international rekrutteringsproces for danske virksomheder:

• Geografisk nærhed – der er kort flyvetid mellem Danmark og Storbritannien, hvilket gør det let at mødes fysisk undervejs i forløbet.
• Fælles arbejdskultur – dansk og britisk arbejdsliv ligner på flere punkter hinanden, hvilket typisk gør omstillingen lettere for både medarbejder og virksomhed.
• Stærke brancheklynger – London er et globalt centrum for finans (City of London), teknologi, jura, medier og kreative fag og huser derfor et stort og specialiseret talent.
• Etablerede forbindelser – mange danske virksomheder opererer allerede i London, og omvendt, så der er et godt forretningsmæssigt udgangspunkt.

London er med andre ord en by, der kan tilbyde kompetencer, som kan være svære at finde herhjemme. Vil du vide mere om byen som helhed, kan du læse, hvorfor London er en by, der kan det hele, og om de mange grunde til at rejse til London. Overvejer man en karriere i udlandet, kan en studietur til London desuden være et godt første skridt.

Brexit har ændret reglerne

Et punkt, der tidligere skabte forvirring, er Storbritanniens forhold til EU. For at slå det helt fast: Storbritannien stemte ved folkeafstemningen i 2016 for at forlade EU, forlod formelt unionen den 31. januar 2020, og overgangsperioden udløb den 31. december 2020. Siden den 1. januar 2021 er Storbritannien et tredjeland – altså et land uden for EU.

Det betyder, at britiske statsborgere ikke længere er omfattet af EU’s regler om fri bevægelighed. Hvor en brite før kunne rejse til Danmark og tage arbejde på lige fod med andre EU-borgere, gælder der i dag de samme betingelser for ophold og arbejde som for alle andre tredjelandsborgere.

EU/EØS-borgere kontra tredjelandsborgere

Forskellen er vigtig at forstå, inden du går i gang med en international rekruttering:

• EU- og EØS-borgere samt schweizere – kan som udgangspunkt arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. De skal blot registrere sig og få et EU-opholdsdokument (registreringsbevis).
• Tredjelandsborgere (herunder briter siden 2021) – skal som hovedregel have både en opholds- og en arbejdstilladelse, før de må tage ansættelse.

Der findes dog en vigtig undtagelse: Briter, der lovligt tog ophold i Danmark under reglerne om fri bevægelighed før overgangsperiodens udløb den 31. december 2020, er beskyttet af udtrædelsesaftalen og bevarer i vidt omfang deres hidtidige rettigheder. De skulle dog ansøge om en ny opholdsstatus, og ansøgningsperioden i Danmark løb fra 1. januar 2021 til 31. december 2023.

Sådan ansætter du en britisk medarbejder i dag

Den myndighed, der behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, er SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration. For at kunne ansætte en britisk (eller anden tredjelands-) medarbejder skal ansættelsen som regel falde ind under en af de eksisterende ordninger. De mest relevante er:

• Beløbsordningen – for job med en tilstrækkelig høj årsløn, uanset fag.
• Positivlisten – for stillinger inden for fag, hvor der mangler arbejdskraft.
• Fast track-ordningen – for certificerede virksomheder, der ønsker hurtigere sagsbehandling.
• Den supplerende beløbsordning – med en lavere beløbsgrænse, men under særlige vilkår.

Beløbsgrænserne og gebyrerne reguleres løbende, og positivlisterne opdateres to gange om året – den 1. januar og den 1. juli. Tjek derfor altid de aktuelle satser hos SIRI, inden du går i gang.

Trin for trin: international rekruttering

Et typisk forløb, når du rekrutterer en kandidat fra udlandet, ser sådan ud:

• Afklar behovet – beskriv stillingen, de nødvendige kompetencer og lønniveauet.
• Find kandidaten – via eget netværk, jobopslag eller en executive search-partner.
• Afklar opholdsgrundlaget – undersøg, om kandidaten er EU/EØS-borger eller tredjelandsborger, og hvilken ordning ansættelsen kan falde under.
• Søg tilladelsen – virksomhed og medarbejder ansøger i fællesskab om opholds- og arbejdstilladelse, hvis det kræves.
• Planlæg flytning og onboarding – hjælp med praktiske forhold som bolig, CPR-nummer, skat og introduktion til arbejdspladsen.

Typiske faldgruber

Når man rekrutterer på tværs af grænser, er der nogle fejl, der går igen:

• At tro, at briter stadig er EU-borgere – det er den hyppigste misforståelse og kan i værste fald betyde, at en medarbejder arbejder uden gyldig tilladelse.
• At starte ansættelsen for tidligt – tredjelandsborgere må som udgangspunkt ikke begynde, før tilladelsen er på plads.
• At undervurdere tidsplanen – sagsbehandling og flytning tager tid, og det bør der afsættes plads til i rekrutteringen.
• At glemme de praktiske forhold – skat, bolig og registrering kan være afgørende for, om en international medarbejder falder godt til.

Hvem egner international rekruttering sig til?

International rekruttering er ikke kun for store koncerner. Den giver især mening for virksomheder, der mangler helt specifikke kompetencer, som er svære at finde i Danmark, eller som ønsker en bredere og mere mangfoldig medarbejderstab. En udenlandsk profil kan tilføre ny viden, nye arbejdsmetoder og en anden dynamik.

Til gengæld kræver det, at virksomheden er parat til at bruge tid på både ansøgningsproces og onboarding. For virksomheder, der gerne vil bygge forretning op i udlandet, kan det være en god anledning til at tænke langsigtet – for eksempel at arbejde mod at gøre sig økonomisk uafhængig, så man kan leve godt i London og i det hele taget få en bredere international forankring.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på executive search og almindelig rekruttering?

Ved almindelig rekruttering slår man en stilling op og venter på ansøgere. Ved executive search opsøger man aktivt de rette profiler – også dem, der ikke selv søger job – og metoden bruges typisk til ledelses- og specialiststillinger, hvor det er særligt vigtigt at finde den helt rette.

Skal briter have arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark?

Ja. Efter Brexit er britiske statsborgere tredjelandsborgere og skal som hovedregel have både opholds- og arbejdstilladelse. Undtaget er briter, der allerede boede lovligt i Danmark før 31. december 2020 og er omfattet af udtrædelsesaftalen.

Hvilke ordninger kan en britisk medarbejder ansættes under?

De mest anvendte er beløbsordningen, positivlisten og fast track-ordningen samt den supplerende beløbsordning. Hvilken der passer, afhænger af lønniveau, fag og om virksomheden er certificeret. SIRI behandler ansøgningerne.

Hvor lang tid tager det at få en arbejdstilladelse?

Sagsbehandlingstiden varierer afhængigt af ordning og den konkrete sag. Certificerede virksomheder kan bruge fast track-ordningen, der giver en hurtigere behandling. Tjek de aktuelle forventede sagsbehandlingstider hos SIRI, og afsæt god tid i din rekrutteringsplan.

Kan EU-borgere i London ansættes uden arbejdstilladelse?

Ja. London har mange indbyggere, der er statsborgere i andre EU- eller EØS-lande. De er fortsat omfattet af reglerne om fri bevægelighed og kan arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse – de skal blot registrere sig og få et EU-opholdsdokument. Det er alene briternes status, der er ændret.