Westminster Abbey

Westminster AbbeyKirke, kirkegård, kroningssted og meget mere. Westminster Abbey tiltrækker mange besøgende 900 år efter sin grundlæggelse.

På mange måder er arkitekturen meget almindelig. Der er det traditionelle korsformede gulv med et skib, nord og syd korsarm og mange rundsidede arealer. Men både kirkens udførelse og anvendelse løfter Collegiate Church of St. Peter (det officielle navn) til at være et af de bedste eksempler på kirkekonstruktion.

På kirkegården ligger konger, poeter, videnskabsmænd og filosoffer begravet. Personligheder som har løftet menneskeheden til sit høje stadie. Her hviler Isaac Newton og James Clerk (ophavsmænd til teorien og elektromagnetisme som senere førte til opfindelsen af radio og tv), Chaucer og Kipling, Dr. Samuel Johnson (skaberen af det første engelske leksikon) og mange andre.

Som nævnt ligger også mange af englands konger begravet her. For eksempel Henry III som regerede fra han var 9 år gammel til han var 56. Stedets opbygning kan i høj grad tilskrives hans indsats.

Nye opdagelser gøres stadig indenfor kirkens vægge. Så sent som i 2005 blev Edward Bekenderens (Edward I) grav fundet under en mosaik af Cosmati. En række andre kongelige gravsteder dateret tilbage til det 13. og 14. århundrede er ligeledes blevet fundet ved hjælp af radarteknologi.

Stedet har dog ikke kun fokus på de døde. Århundreders historie bliver genoplivet i Westminster Abbey. Kirken er stadig meget aktiv og tilbyder gudstjeneste og andre begivenheder. Kirken er sågar blevet anvendt til alle kroninger siden William Erobreren i 1066.

Alene den kunst, som Westminster Abbey indeholder, er et besøg værd. Ved vestindgangen hænger et portræt af Richard II, som blev malet i 1390. Det er således et af de ældste samtidsportrætter af en britisk monark.

Der er mange fantastiske monumenter i kirkens skib. Heriblandt de der skildrer Winson Churchill og de ukendtes grav fra Anden Verdenskrig.

Der er let adgang til Westminster Abbey via undergrundsbanen (the tube). Stå af ved St. James Park.