Praktiske råd til London-turen

Skal du til London i år? Så kommer her nogle praktiske overvejelser, som du kan gøre dig, inden du rejser.

 

Hvornår vil du opleve London?

Første step er at finde ud af, hvornår du vil til London. Alle årstider har sin charme i en storby. Ved at tage til London i foråret kan du opleve byens grønne områder springe ud, nyde kaffe udendørs i den første forårssol og måske ovenikøbet smide jakken. På en sommerdag kan du trisse stille rundt i varmen og være ude og feste i den lune sommernat. I efteråret kan du igen finde byens grønne områder i flotte farver, og om vinteren kan du hygge dig inde i varmen med kage og kakao mellem shoppingturene og seværdighederne.

 

Spar penge på fly og overnatning

Når du har fundet den rigtige tid på året, er næste step at finde transport til London og overnatningssted. Flyveturen fra Danmark til London er en kort flyvetur, og det kan derfor være fornuftigt at benytte sig af lavprisflyselskaberne, da komforten ikke nødvendigvis er så vigtig på så kort en tur. Vælger du at rejse uden for højsæsonerne, kan du være heldig at finde flybilletter helt ned til omkring 100 kr. hver vej. Indkvartering i London kan ske på mange forskellige måder. Du kan leje dig ind hos private, vælge hostels, lokale Bed & Breakfasts eller gå all in på luksus på nogle af byens dyrere hoteller. Rejser du på et mindre budget, kan en god løsning være at bo på hostel eller til leje hos private. Oftest bruger du ikke meget tid på et hotel, så ved at spare på indkvartering kan du bruge pengene på at opleve byens seværdigheder, mad og kultur.

 

London-taxaer eller billeje?

Der er flere forskellige måder at transportere sig rundt på i London. Der er blandt andet den kendte London Underground, som er ligesom den danske metro. Her transporteres du hurtigt rundt under byen og kan komme til alle must-see-stederne i London. Med en taxa får du endnu mere frihed. De fine, gamle, sorte London-taxaer kan transportere dig lige til døren, hvad end du skal ud at spise, til hotellet eller ud til en bestemt seværdighed. Vil du gerne opleve livet uden for London, kan det at leje en bil være en god beslutning. Inden du lejer en bil, skal du overveje nogle ting. Det kan for eksempel være, hvis du har børn med, som kræver en autostol, eller du har brug for navigation til at finde rundt. Det er vigtigt at huske alle bildele og alt biltilbehør, så du kan transportere børnene sikkert rundt, men også selv finde rundt i ukendte områder og opleve det lokale England. De fleste ting kan lejes der, hvor du lejer bilen, men har du noget specielt biltilbehør, du ikke kan leve uden, kan det være en løsning at tage det med hjemmefra.

 

Oplev det lokale London

Er det din første tur til London, kan du ikke komme uden om attraktioner som London Eye, Big Ben og måske Madame Tussauds. Har du derimod oplevet London før, kan denne tur i stedet være præget af at udforske det lokale London. Der findes mange guides på nettet lavet af lokale i London, hvor du kan få tips til de lokale kaffebarer, restauranter, vintagebutikker og specialforretninger. Lejer du en bil eller tager London Underground, kan du også komme ud i forstæderne og opleve miljøet, hvor der er færre turister. Her kan du også opleve engelsk natur, som kan være et godt afbræk på en storbyrejse.