London er en rejsedestination, som ligger højt for mange, men for hundeejere kan det virke voldsomt med en storbyferie. Det er helt anderledes at rejse med en hund, og det er noget som mange hundeejere drømmer om at prøve. Spørgsmålet er så bare, om London er hundevenlig?
Rig på hundevenlige muligheder
London er en by, som byder på et kæmpe hav af aktiviteter, og heldigvis er mange af dem hundevenlige. Noget af det, som især hjælper på den hundevenlige status, er de mange parker, som du kan besøge i byen. En af de parker, som menes at være smukkest, er St. James’s Park i Westminister. Udover at være fyldt med smukke grønne træer, så kan du og din hund også møde egern, ænder, gås og endda pelikaner. Det var faktisk også i denne park, hvor nogle scener blev optaget til live-action versionen af “101 dalmatiner”.
Efter en hel dag, hvor man går rundt, kan man ikke undgå at blive en smule sulten. Så er det heldigt, at din hund også er velkommen i en lang række restauranter. Du kan blandt andet få afternoon tea med din firbenede ven ved Egerton House. Hvis sulten er lidt større, så kan du også tage på Shake Shack ved Covent Garden, hvor der endda er en hel afdeling til hunde. Imens du nyder en lækker burger, så kan dun hund nyde en Pooch-ini eller red velvet hundekiks. Derudover findes der mange flere muligheder for oplevelser, restauranter og endda hoteller, hvor både du og din hund er velkommen.
Skrevet i samarbejde med Hunderacer.info